LCD -busplanvisning: 7 trin

2024 Forfatter: John Day | [email protected]. Sidst ændret: 2024-01-30 08:29

Standard 18

Studerende vil udvikle en forståelse for og være i stand til at vælge og bruge transportteknologier.

Benchmark 18-J Transport spiller en afgørende rolle i driften af andre teknologier, såsom fremstilling, konstruktion, kommunikation, sundhed og sikkerhed og landbrug.

Har du nogensinde savnet en bus? Har du nogensinde ønsket, at du havde et bekvemt display, der viste forventede busankomster i realtid? Så er denne Instructable noget for dig! Med bare et simpelt Arduino -kit, et LCD -display og en let programmering kan du hurtigt skabe en sjov og ny måde at aldrig gå glip af bussen på igen. Denne LED -skærm kan kobles til en busruteapp ved hjælp af appens API til at vise ankomster, når de forekommer, og den kan også redigeres for at vise en tilpasset meddelelse. Lad os gå til trin 1!

Trin 1: Sættet

For at starte skal du have fat i den rigtige hardware. I dette eksempel har vi brugt SparkFun Inventor's Kit v 3.2; hvis du har dette kit, bliver det lettere at følge med. Det skulle dog være muligt at oprette dette projekt uden dette nøjagtige kit. Alt du skal bruge er en Arduino, et brødbræt, nogle springtråde, et potentiometer og et LCD -display. Du skal også downloade Arduinos opensource -software, som findes på www.arduino.cc. SparkFun -sættet leveres med en brugsanvisning, der hovedsageligt består af billeder. Vi tilføjer billederne, men inkluderer også yderligere forklaring gennem tekst. Bare som en advarsel, hvis du ikke ender med at bruge dette kit, kan forbindelsesstifterne mellem Arduino og LED -displayet være lidt forskellige, så prøv at få de mest lignende stykker hardware, du kan.

Trin 2: Forståelse af komponenterne

Som vi sikkert allerede har forestillet dig, skal vi tilslutte Aurdino korrekt til LCD -displayet, så den viser de relevante oplysninger. Dette kræver input af instruktioner til Arduino og output fra Arduino til displayet. Arduino fungerer som en computerchip, behandler de oplysninger, den får fra softwaren og udsender de relevante elektriske signaler til displayet. Displayet modtager disse signaler og lyser igen individuelle LCD'er, hvilket skaber en besked. Panelet giver os mulighed for at forbinde skærmen til Arduino via jumperwires. Potentiometret fungerer som en spændingsregulator, hvilket øger eller formindsker modstanden, hvilket igen ændrer mængden af spænding, der når displayet; en modstand kunne bruges i stedet, men det kræver mere forsøg og fejl for at finde den korrekte mængde modstand. Du kan tænke på potentiometeret som en lydstyrkeknap på en radio, da det kan skrue op eller ned for spændingen.

Trin 3: Brug af brødbrættet

Nu er du måske allerede blevet forvirret eller skræmt af brødbrættet. Hvis det er første gang, du bruger en, ved du muligvis ikke, hvordan signaler overføres via terminalerne. Der er to typer skinner på brødbrættet: kraftskinnerne, der er betegnet med et + eller - tegn og har røde og blå strimler, der løber langs dem, og terminalskinnerne, som overfører signaler. For at gøre tingene lettere skal du orientere dit brødbræt på samme måde, som det på dette billede er orienteret, da det er, hvordan vores er placeret. For at brødbrættet kan fungere, tilføres strøm fra strømkilden til + power rail, og en jord er forbundet fra - skinnen til en jord. Strøm bevæger sig vandret langs strømskinnen, så hvis en strøm- og jordledning blev forbundet til nederste venstre + og - skinner, ville den nederste højre + og - skinne udsende denne effekt. Terminalskinnerne overfører imidlertid signaler lodret, således at et kabel, der er forbundet til A1 -terminalen, ville overføre et signal langs hele den første kolonne; det vil sige, at terminalerne B1, C1, D1 og E1 udsender det samme signal, der indlæses fra A1. Dette er afgørende, for hvis du sætter to input på den samme kolonne, får du muligvis ikke det forventede output. Som du kan se, er brødbrættet delt vandret ned på midten af en højderyg; denne højderyg adskiller de to halvdele af brødbrættet, så et signal fra A1 overføres helt til E1, men ikke overføres til F1. Dette giver mulighed for flere input og output til at passe på et brødbræt. Strøm skal også tilsluttes fra strømskinnen til terminalskinnen, der har brug for strøm, da strømskinnen kun er en strømforsyning, og strømmen skal hentes fra skinnen og overføres til den komponent, der har brug for strøm.

Trin 4: Montering af skærmen

Nu er det tid til at samle LCD -displayet! Start med at orientere din skærm på samme måde, som vi har vores, hvor kolonnetallet stiger fra venstre mod højre. Du kan enten bruge det første billede som en vejledning og oprette forbindelser i enhver rækkefølge, du ønsker, eller du kan følge med på det andet billede for at forbinde individuelle komponenter og ledninger. Som vi kan se, leveres 5V -strømmen, der sendes fra Arduino, til brødskibets power -rail, og der opnås adgang til denne effekt af to ben på LCD -displayet samt potentiometeret. Resten af terminalerne tilsluttes udgange på Arduinoen, og det signal, disse pins sender ud, er baseret på den kode, du skriver til Arduino. Når alt er forbundet, er det tid til at skrive koden!

Trin 5: Koden

Når du skriver koden til din Arduino, skal du sørge for at bruge den korrekte software. For at downloade softwaren skal du gå til www.arduino.cc. Under fanen "software" kan du enten bruge en webbaseret klient eller downloade programmeringssoftwaren direkte til din computer. Vi anbefaler at downloade softwaren, da det bliver lettere at redigere koden, da den er lokal og ikke kræver forbindelse til internettet.

Dette er et eksempel på visning af CTA ankomsttid:

github.com/gbuesing/arduino-cta-tracker/bl…

Dette er dog bygget i Python -platformen.

Trin 6: Tilslutning til API for opdateringer i realtid

I dette sidste trin forbinder vi Arduino -enheden til en app, der giver displayet mulighed for at vise liveopdateringer af busplaner. For at gøre dette bruger vi appens API og integrerer det i vores system.

Hvad er en API? (Application Programming Interface) API er forkortelsen for Application Programming Interface, som er en softwareformidler, der tillader to applikationer at tale med hinanden. Hver gang du bruger en app som Facebook, sender en øjeblikkelig besked eller tjekker vejret på din telefon, bruger du en API.

Hvad er et eksempel på en API? Når du bruger et program på din mobiltelefon, opretter programmet forbindelse til internettet og sender data til en server. Serveren henter derefter disse data, fortolker dem, udfører de nødvendige handlinger og sender dem tilbage til din telefon. Applikationen fortolker derefter disse data og præsenterer dig med de oplysninger, du ønskede, på en læsbar måde. Dette er hvad en API er - alt dette sker via API.

Vi bruger Transloc -webstedet til at spore busplaner, så vi anbefaler at bruge denne kilde, så det er lettere at følge med.

Eksempel:

1. Gå til TransLoc Wolflines websted for at bestemme, hvilket stop og rute du vil spore

feeds.transloc.com/3/arrivals?agencies=16&…

2. Gå til mashape, vælg Transloc, opret en konto og få adgang til API'en.

market.mashape.com/transloc/openapi-1-2#

Trin 7: Fejlfinding

Nå, hvis din skærm fungerer uden problemer, behøver du ikke dette trin! Hvis din skærm ikke fungerer korrekt eller ikke viser de korrekte oplysninger, kan det være nødvendigt med en enkel fejlfinding. Sørg først for, at alle komponenter er kompatible med hinanden, og sørg for, at den software, du bruger, enten er den nyeste version eller den version, der er kompatibel med din Arduino. Sørg derefter for, at alle forbindelser er korrekte, og at Arduino modtager både strøm og data fra din computer. For at teste, om Arduino modtager strøm og data, kan du oprette fyldtekst, så LCD'en kan vises i din kode; fyldeteksten skal vises på displayet. Du kan også bruge en spændingstester eller multimeter til at sikre, at der er strøm. Hvis du bruger et multimeter, skal du kontrollere spændingen langs strømskinnerne og kigge efter 5V. Hvis spændingen er meget lav, kan du have en beskadiget eller funktionsfejl Arduino eller inputkabel. Hvis alle forbindelser er korrekte, og displayet ikke viser en meddelelse, skal du muligvis justere dit potentiometer, indtil displayet lyser til din foretrukne lysstyrke. Kontroller, at ingen af jumpertrådene er revet eller beskadiget, og sørg for, at LCD -displayet og Arduino er i funktionsdygtig stand og ubeskadiget. Hvis du ved, at LCD -skærmen får strøm, men ikke viser den korrekte meddelelse, skal du dobbelttjekke koden for at sikre, at den er korrekt. Endelig, hvis din skærm ikke viser den korrekte live busplan, skal du muligvis gennemgå den API, du har tilføjet, så den er korrekt og kompatibel med din kode.